COPENHAGEN: A MODERN MAESTRO WITH CONFIDENCE AND HUMILITY

Danish National Symphony Orchestra ‘s Thursday Concert (DR Koncerthuset) – French Pastel Tones and a Fervent Brahms.

“With wonderful charisma, and free and natural movements, Koenig gathered the orchestra for the pastel tones of Debussy’s Petite Suite…It was soft, light and extremely elegant…a modern maestro with confidence and humility in equal measure…In Brahms’ Symphony No. 2…Koenig pushed the orchestral machine forward with clear gestures. Even in the most difficult passages, the important lines were clear…A brilliant culmination of a diverse musical journey.”

DEBUSSY Petite Suite, PAGANINI / KREISLER Violin Concerto No. 1, MOZART Adagio for Violin and Orchestra, BRAHMS Symphony No. 2

DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncert (DR Koncerthuset) – Franske pasteller og fyrig Brahms ved Torsdagskoncerten i DR.

AF CHRISTINE CHRISTIANSEN

Tierne kunne kaldes koncepternes tid: Vi kræver logisk sammenhæng og dækkende overskrifter på alt. Ved ugens Torsdagskoncert var der ingen rød tråd gennem repertoiret, og det var faktisk en befrielse. Det gav nemlig den unge tyske dirigent, Christoph König, en enestående chance for at vise sin stilsikre bredde med både storladen Brahms, slank Debussy, sprælsk Paganini og indsmigrende Mozart på én og samme aften. Med verdens bedste udstråling og arme, der bølgede så naturligt som frie åndedrag, samlede König orkestrets pastelklange i Debussys Petite Suite. Blæserne spandt farverigt, mens strygerne svævede luftigt. Det var blødt, lyst og hamrende elegant. König steg smilende fra podiet og ned på gulvet til orkestret, da første bifald bragede løs. En moderne maestro med selvtillid og ydmyghed på én gang.

Fuld knald på – Og med fuldt knald på karrieren: Frem til 2006 var König chefdirigent for Malmö Symfoniorkester. Senere satte han kursen mod sydens koncertsale. I dag jobber han som chef for både Porto Symfoniorkester og det luxemburgske Solistes Européens.

Fritz Kreislers bearbejdning af Paganinis Violinkoncert nr. 1 skiller violinist-vandene, for er her tale om kitsch eller kløgtig musik? Det sidste, vil aftenens solist – virtuose østrigske Benjamin Schmid – sikkert hævde. Han er kendt for at udforske violinrepertoirets afkroge. For seks år siden opførte han Korngolds sjældne Violinkoncert med Kapellet. Overbevisende serverede han Paganini med en skinnende tone, kække dansetrin og iltert temperament i kadencen.

Sangbare fraser: Umiddelbart efter – i Mozarts Adagio for violin og orkester – listede Schmid sig blidt ind i de sangbare fraser. Et par nedgange klang mere rå end rene, men hvem siger, at skønhed altid er identisk med sygelig perfektion? Orkestret lå i begge værker som sprød bund under Schmids gnistrende soloudfoldelse.

Finaleværket var en ny milepæl i DR SymfoniOrkestrets Brahms-ridt: Samtlige fire af romantikerens livsbekræftende symfonier opføres i årets første mørke måneder. Torsdag gjaldt det tyskerens Symfoni nr. 2. Christoph König røg ivrigt op på tåspidserne og drev med distinkte fagter den enorme orkestermaskine frem. Selv i de viltre passager fik han de vigtigste stemmer klart frem. Bratschernes fuldfede klang skal fremhæves. Enkelte akkorder faldt upræcist, men samlet set flød symfonien sangbart med smukke blæsersoloer. En brillant kulmination på en mangfoldig musikalsk rejse.

Kpn.dk 27 January 2012

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/anmeldelser/klassisk/article2676807.ece